POPE & YOUNG SKYDNING
Regler for Pope & Young Round.
Denne turneringsform blev første gang lanceret i 1936, ved de amerikanske nationale mesterskaber, opkaldt efter Saxton Pope og Arthur Young.
Den er især kendetegnende for hurtig skydning, og varierende afstande.
Skydelinien består af 6 positioner, 1 til 6, og mållinien består af 6 stk. 60 cm. Skiver ( nummereret A til F) som står mellem 30 og 120 cm over jorden.
Skytterne skyder en pil fra hver skyde position til hvert mål - det giver 36 skud i alt - og skyde afstande varierende fra ca. 27 m. til 76 m. Men på grund af pladsmangel, deler vi alle afstande med 2.
Afviklingen af konkurrencen.
Skytterne inddeles i hold på 6 skytter i hvert hold. De første 6 skytter placerer sig bag hver sin skyde position, og på et givent signal må de seks skytter starte skydningen med 1 pil til hvert af de 6 mål. Når de 45 sekunder er gået, gives signal, og skydningen indstilles, og der markeres. Derefter flytter skytterne til højre til næste skyde position, og den skytte som stod yderst til højre, flytter til yderste venstre position. Så skydes igen 1 pil til hver af de 6 skiver, og sådan fortsættes der, indtil alle 6 skytter har affyret deres 36 pile.
Hver træffer giver et point. Skydningen slutter når alle på holdene har skudt færdig, og pointene er talt sammen.