TØRRING AF TRÆ


Ved tørring af træ udendørs, under tag og velventileret, kan træ tørres ned til % fugt. Træet bør siden tages indendørs i opvarmet rum for ydereligerer tørring. Træ med mere end 20 % fugt vil være i fare for svampeangreb. Træ svinder ved tørring og det svinder mest tangientialt, d.v.s. cirkulært langs med vækstringene og når det tørre fra ydersiden og ind mod marven, betyder det at det yderste tørre træ vil svinde omkring det indre træ som ikke svinder, da det er vådt, det vil medføre at der opstår revner i det yderste træ når trækspændningerne overstiger træets sammenhængskraft. Derfor vil det for de fleste træarter være en fordel at flække det og forsegle enderne, for at træet får en mere jævn tørring og dermed undgå svindrevner og kastninger. Radialt svinder træ halvt så meget som tangentialt og aksialt er svindet ca 1/10 af det radiale svind. Afbarkning vil delvist hindre insektangreb, ved nogle træarter bør man undgå afbarkning bl.a. Taks og Robinie, idet afbarket træ vil tørre for hurtigt på ydersiden, hvorved der opstår svindrevner på langs af træet disse revner går ofte dybt ind i træet. Vinterfældet træ er bedst, hvis man anvender træet lige under barken og det er nemmest at tørre. Fældes træet tidligt på foråret er det lettest at afbarke. Erfaringsmæssigt er det ligegyldigt på hvilken årstid træet fældes, både i forhold til styrke og tørring. Udenlandsk træ Specielt for udenlandske træarters vedkommende, skal man sørge for at det er FSC mærket for bæredygtigt skovbrug, der skal jo være skove og et ordentligt miljø i fremtiden. Dansk træ fås også FSC mærket. Tropisk træ har kontinuerlig vækst, nu og da med flere ringe årligt, fremkaldt ved vækststop, tørke, insektangreb etc., Tropisk træ kan ikke eller kun vanskeligt dampbøjes. (Risør). Da tropisk træ har kontinuerlig vækst uden egentlige årringe, er det relativt nemt at arbejde med i forhold til buer, da man ikke skal følge en årring på ryggen af buen. Omvendt er meget tropisk træ tungt og hårdt og kan på den måde være vanskeligt at arbejde i, man skal ofte skærpe sit værktøj. En anden ting man skal være opmærksom på er at meget tropisk træ er mere elle mindre giftigt, dette gælder også for træ fra de temperede egne, så pas på splinter og pudsestøv. Miljøstyrelsen har en hjemmeside om giftstoffer i tropisk træ: Importen af træ ændrer sig hele tiden bl.a. på grund af eksport og import reguleringer samt mode og miljøhensyn. En del træarter importeres lejlighedsvis for eksempel Osage Orange. Der er ca træarter i verden. Så der findes helt sikkert en masse træarter, rundt omkring i verden, der er anvendelige til buer, listen for udenlandsk træ er blot et lille udvalg. Maurice Thompsons liste over buetræ: Mulberry - Morbær side 12 Sassafras side 13 Bois d arc - Osage Orange side 12 Southern Ceder - Southern White Ceder side 13 Black Locust - Robinie side 9 Black Walnut - Sort valnød side 9 Slippery Elm - Rød elm side 13 Engelske buemageres liste over buetræ: Lemmonwood side 10 Lancewood side 10 Taks side 5 Snakewood - Amourette side 11 Trælisten Der er ca. 75 hjemmehørende træer og buske i Danmark. Listen indeholder ca. 40 træer og større buske. Der findes flere buske der er hjemmehørende i Danmark som ikke er med på denne liste, de er på grund af deres liden størrelse uinteressante i forhold til fremstilling af buer og pile. Listen for de danske træarter er delt i to; en for træ der er anvendeligt til buer og en for øvrige træer og buske. Listen er alfabetisk ordnet efter det mest anvendte danske navn. De nævnte træarter i den første del kan anvendes til helvedsbuer (selfbows). Den anden del omhandler træ, der ikke nødvendigvis kan anvendes til buer. Flere af arterne kan med fordel bruges til pileskafter, f.eks kan Asp, Poppel, Pil, evt. også Lind og El være alternativer til fyrretræspile, da disse træarter er lettere end Fyr men samtidig seje. Problemet her er at et pileskafts specifikke spine er vægtmæssigt ens for de fleste træarter. Det vil sige at en let træart kræver et tykkere skaft for at opnå samme spine som en tungere træart, således at de, stort set, kommer til at veje det samme. Jeg har fokuseret på de enkelte træarters traditionelle anvendelse og de egenskaber som er interessant i forhold til fremstilling af buer og pile. Det er hovedsageligt Risørs vedbeskrivelser jeg har anvendt, suppleret med anden relevant faglitteratur. Hvor en træart er ringporet er det nævnt ved de enkelte træarter, øvrige træarter vil oftest være spredtporet. Vægt i kg/m 3 for lufttørt træ = % fugtindhold. For yderligere information om de enkelte træarter henvises til litteraturlisten. Når der, efter træarten, står Bue og/eller Pil hentyder det til arkæologiske fund. Bue-fund fra dansk oldtid er af bl.a.: Ask, Eg, Elm, Fyr, Hassel, Rød kornel og Taks. I Sverige: Birk og Røn. Pile-fund fra dansk oldtid er af bl.a.: Ask, Birk, Elm, Fyr, Hassel, Kvalkved og Rød kornel. Det almindeligste buetræ fra stenalderen er Elm og fra jernalder og vikingtid er det Taks. 

Se under "LINKS": Hjemmehørende danske træer og buske. - Træ til buer og pile.