SKYDESTIL OG TEKNIK

En skydestil er noget meget individuelt, men alligevel er der nogle grundregler man skal indøve, hvis man vil blive en god skytte. Jeg vil her citere 7 vigtige ting, som en bueskytte ved navn Jes Lysgaard, har beskrevet i sin bog," Skydning med langbue" og som jeg varmt kan anbefale. 

1. Man skal kunne lide det man foretager sig, og det har noget meningsfyldt i sig.

2. Man er god til det, man laver, og alle delelementer i bevægelsen er på plads og indøvet.

3. Man er nærværende og mentalt i balance.

4. Man har et koncentreret fokus på et enkelt element i handlingen, hvor resten foregår ubevidst.

5. Man er fri for forventningspres og egen bedømmelse.

6. Der er en stor portion udfordring i handlingen, man skal altså gerne bevæge sig på kanten af ens egen formåen.

7. At omgivelserne, både de sociale og de fysiske føles trygge. 

Vær også opmærksom på de 8 stadier som Amerikaneren Arthur W. Lambert udbyggede i sin bog "Modern Archery" (1929).

1. Skydestilling.

2. Sætte pil på strengen.

3. Tænke.

4. Spænde bue.

5. Holde.

6. Sigte.

7. Slip.

8. Følge pilen.




KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT FORSTØRRE:

Fra bogen Moderne Bueskydning og Buemageri, af G. Ahlefeldt Bille. 1941.



Opvarmning inden skydningen.


Når du starter med at komme i klubben vil du opleve, at de voksne skytter ikke bruger tid på anden opvarmning end opstilling af skiver og ophængning af pilefang. Mange af de voksne har skudt i flere år med samme buetrækstyrke, så risikoen for skader er ikke stor. Men særligt medens man vokser, og når man som ny skytte skal optræne kroppen til sporten, kan bueskydning give skader i skulder, ryg og håndled. For at imødegå risiko for skader, er det vigtigt at opvarme ved at bevæge muskler og led godt igennem og måske tage en lille løbetur så kroppen bliver varm. Herved kommer pulsen op, og blodgennemstrømningen og koncentrationen bliver bedre. Inden selve skydetræningen er det godt at tage en afslapningsøvelse, hvor man forbereder sig på at skulle skyde.

Motion

Jævnlig motion som over ugen samlet 2 timers lange gåture, cykelture, løbeture eller svømning, styrker helt generelt kroppen, og gør det meget lettere at "få den til at høre efter", når nye teknikker skal indlæres.

Styrketræning

Som ny skytte vil du ofte opleve, at selv en forholdsvis svag bue føles hård at trække mange gange i træk. Det er helt naturligt, da bueskydning belaster muskelgrupper i ryg, skuldre og arme, som normalt ikke benyttes så meget. Med kun en ugentlig træningsaften, vil disse muskelgrupper kun langsom blive optrænet. Det kan derfor være en god ide hjemme de første måneder efter at du er startet med bueskydning, 5-10 minutter dagligt udfører varierende trækøvelser med træningsbånd. Træningsbåndet kan være et fint og dyrt latexbånd, men en gammel cykelslange kan også sagtens bruges. Efter en længere pause, f.eks. sommerferien, har du sikkert behov for at genoptræne musklerne, for hvis de ikke bruges, bliver de slappe i løbet af ca. 3 uger.

Teknisk træning

Når du lærer bueskydning, er der rigtig mange forskellige stillinger og bevægelser, som skal indlæres og koordineres, inden du kan afgive et godt skud. Der er i starten rigtig mange ting at lære: Du skal stå rigtigt, holde buen rigtigt, tække vejret rigtigt, trække buen rigtigt op, sigte rigtigt, ankre rigtigt, slippe rigtigt osv. osv. Det kan alt sammen naturligvis ikke læres på en træningsaften, for hjernen kommer til at arbejde på højtryk, og kan ikke finde ud at koordinere det hele på en gang. I løbet af ca. fire træningsaftener, vil du have lært de basale teknikker, men de første måneder vil der alligevel blive ved med at være noget der virker kikset.

Træning af muskelhukommelse

Ved tålmodig og legende læring med gentagelse af de samme bevægelser igen og igen, handler det om at få muskelhukommelse oplært til at overtage det meste af koordinationen. Bevægelserne bliver ubevidste for hjernen, som får ro og fred til at koncentrere sig om målet. Det svarer til at du går op ad en trappe eller smider en sten i vandet. Hjernen giver ordren, medens muskelhukommelsen ubevidst for hjernen udfører den.

Visulaiseringstræning

For at få styr på de mange nye teknikker og hjælpe muskelhukommelsen med at tage over, kan det være en god ide fra tid til anden at udføre 5 minutters visualiseringstræning uden bue og uden at bevæge sig. Sæt eller læg dig afslappet og fokuser på din vejrtrækning, så du får rolig indånding og langsom udånding. Træk vejret med mavemusklerne, og "befal" pande, ansigt, skuldre, arme, hænder, krop, lår og fødder "at slappe af". Så forsøger du at se dig selv "indefra" med buen i hånden medes du stiller dig rigtigt og gennemfører de forskellige bevægelser der skal til for at udføre skuddet. "Føl" fornemmelse af et godt gennemført skud. Gentag evt. et par gange så følelse af skuddet bliver godt. Og "vågn op igen" langsomt og roligt. Mange skytter har oplevet, at visualiseringstræning hjælper muskelhukommelse på vej og at det giver øget selvtillid og selvværdsfølelse ved den rigtige bueskydning.


Det er en god ide at varme musklerne op, inden bueskydningen. Se videoen neden under.

Sådan gør man i Thy Buelaug, måske lidt hårdt for pensionister.


Nye medlemmer spørger tit om, hvad de forskellige ord og udtryk på en bue refererer til.

Ord som: raiser, nocks, nockpunkt, fistmel og dip, desuden helveds bue, bue med lamineret ryg,

ryg og bug.

Raiseren, er en ekstra fortykkelse af håndgrebet, som minimerer vibrationer i buen, når pilen affyres.

Nocks, er en betegnelse for de hakker som holder buestrengen i enderne af buen. Nockpunket, er det sted på strengen hvor pilen skal sidde når den affyres. Fistmel, er betegnelsen for afstanden mellem håndtag og streng, og Dip er det skrå stykke på raiseren, som går fra håndtaget til buens bug.

En Helveds bue, er en bue lavet ud af et stykke træ, modsat en lamineret bue, hvor der er limet en ryg (lamel) på selve bugen, som vender ind mod skytten.